Politiske opgør med de populære kviklån er intet nyt. Allerede i 2017 har der været et lovindgreb. Dengang blev der indført en ”betænkningstid” på 24 timer. Ideen var, at folk skulle tvinges til at sove over beslutningen om at tage et hurtigt lån. Men loven viste sig at være en fuser.
Det tog ikke længe for finansieringsselskaberne at finde veje udenom. I dag er kviklån mere populære og udbredt end nogensinde. Det er særligt unge mænd, der låner penge igennem kviklån. 2 ud af 3 låntagere er mænd mellem 18 og 29.
Nu har den nye regering varslet et (nyt) opgør med de populære forbrugslån. Det bliver spændende at se, hvad de vil fiske op fra hatten denne gang. Indtil videre er der nemlig intet konkret bud på, hvad dette opgør skulle bestå af.
Læs mere på mynewsdesk.com
Hvornår er ÅOP for høje?
Et af kritikpunkterne er høje ÅOP. ÅOP er de årlige omkostninger i procent. Men ÅOP er kun en måde at vurdere et lån på. Godt nok kan ÅOP på 600 – 800 % virke helt urimelig. Men det er faktisk vildledende at bruge ÅOP som det eneste kriterie for prisen på et kviklån.
Disse tilsyneladende ekstremt høje årlige omkostninger i procent gælder nemlig kun for ganske små lån med meget kort løbetid. Lad os se på et konkret eksempel:
Hvad er rimeligt?
Du tager et mobillån på 1000,- kroner med en løbetid på 2 uger. Dvs. du forventes at have tilbagebetalt lånet, inden 14 dage er omme. Hvad ville en rimelig omkostning for sådan et lån være? Husk lige, at der er ingen, der stiller dig spørgsmål. Du kan bruge pengene til, hvad du vil. Der er heller ingen, der spørger efter lønsedler. Det eneste, du skal bruge, er din NemID, og indenfor et par minutter har du pengene på kontoen.
Der er heller ikke krav om sikkerheder. Dvs. at lånyderen accepterer en langt højere risiko, end din bank ville gå med til. Alt dette har naturligvis sin pris. Hvad synes du ville være rimeligt at betale for et så bekvemt og hurtigt lån?
Lad os prøve med 250,- kroner. Dvs. de samlede kreditomkostninger ville være 250,- hvilket er 25% af lånebeløbet. For disse 250,- kroner skal lånyderen lave:
- Oprette dig som bruger med eget konto
- Modtage og bearbejde din ansøgning
- En hurtig kreditvurdering (det kræver loven)
- Give tilsagn og underskrive en kontrakt
- Overføre pengene til din konto
- Overvåge aftalen
- Afslutte lånet, når det er betalt tilbage.
Lyder 250,- kroner nogenlunde rimeligt, når der også skal være en fortjeneste?
Vel, udtrykt som ÅOP ville de samlede kreditomkostninger på 250,- kroner være 600%.
Kan du se problemet med ÅOP, når løbetiden er kortere end et år?